100% ren medicinsk honning til sårbehandling

100% ren medicinsk honning til sårbehandling

Kender du husrådet med at putte honning i teen, når du har ondt i halsen? Det er slet ikke en myte, for honning virker nemlig særdeles godt mod infektioner. Honning virker faktisk så godt som bakteriedræber, at det i dag bruges i medicinsk form til sårbehandling – både til akutte og kroniske sår.

Kan man bruge almindelig ”spise” honning?

Det kan ikke anbefales at smøre almindelig ”spise” honning på sår. Det skyldes, at selvom honningen er "selvrensende", kan den godt indeholde bakteriesporer fra en række jordbakterier samt svampesporer. Disse bakteriesporer kan gøre stor skade på åbne sår.

100% ren medicinsk honning

Revamil honning er 100% ren medicinsk honning, den udvindes i Holland fra sunde bifarme under kontrollerede forhold i væksthuse. Det betyder, at honningen ikke indeholder sprøjtegift, hormoner, bakteriesporer, pollenrester eller andre skadelige stoffer, som bierne kan støde på i den fri natur. Alle Revamil produkter er sterile og CE-registrerede, de opfylder således alle sikkerhedskrav, som er afgørende for en professionel sårbehandling.

Hvad er honningens effekt i sår?

Casestudier og kliniske undersøgelser har vist, at den antibakterielle virkning er honningens vigtigste rolle i sårhelingsprocessen. 

Revamils antibakterielle virkning skyldes først og fremmest honningens høje enzymindhold. I et fugtigt sårmiljø sikrer enzymet glukose oxidase en langsom og langvarig frigivelse af små mængder hydrogenperoxid. Herved dræbes bakterierne effektivt, uden at granulationsvævet angribes. Den antibakterielle aktivitet i ren, kontrolleret Revamil honning, er fastslået ved måling af den væksthæmmende virkning over for vigtige sårbakterier.

Hvor kan honning anvendes?

Revamil kan anvendes til behandling af akutte, kroniske og inficerede sår, bl.a. overfladiske sår, hudafskrabninger, hudkløe & irritation, akutte sår, inficerede sår, kroniske sår, dybe sår, onkologiske sår og forbrændinger.

Revamil er let at påføre, det hænger ikke fast i såret og forebygger sårlugt. Honningen har en dokumenteret antiinflamatorisk virkning, som reducerer rødme, hævelse og giver såret ro.

Revamil = Naturlige produkter til sårbehandling

Bfactory er den hollandske producent af vores honningprodukter, alle deres produkter er baseret på klinisk honning. Netop honningens store antibakterielle virkning, fik os til at kontakte Bfactory tilbage i 2011. I modsætning til de meget omtalte sølvprodukter, som også anvendes i moderne sårbehandling, er honningen helt naturlig og har ingen kendte bivirkninger eller rapporterede tilfælde af resistens, allergiske reaktioner eller toksicitet.

Revamil honning produkterne passer derfor rigtig godt ind i Axel Madsens sortiment, som også omfatter de effektive og naturlige fluelarver som anvendes til debridering af sår.

Kendetegnet for Revamil produkterne er:

  • Høj og langvarig antibakteriel beskyttelse
  • Fremmer sårheling
  • Neutraliserer sårlugt
  • Ingen kendt resistensudvikling
  • Patientvenlighed, hygiejne og sikkerhed


Er du interesseret i at læse mere om Revamil produkterne, så klik her.

Effektiv beskyttelse af gipsbandager og forbinding...
Temadag om Larveterapi i Aarhus