”Kan man bevare et ben, en fod eller en tå - bare et halvt eller et helt år, så har man også vundet!”

”Kan man bevare et ben, en fod eller en tå - bare et halvt eller et helt år, så har man også vundet!”


”Mange tænker, at larveterapi er dyrt – men i forhold til hvad er det dyrt?

Kan man rense et sår op på 4 dage med én enkelt pose larver i stedet for, at patienten skal komme ind på hospitalet ambulant i 3-4 uger for at rense såret gradvist op, eller patienten skal indlægges til en oprensning, som foretages på operationsafdelingen i fuld bedøvelse – set i det forhold er larveterapi jo ikke dyrt. Og når man så ser resultaterne af larveterapi, er man ikke i tvivl om, at det er værd at tage med i betragtningerne, når man vælger behandlingstype”.

Sådan fortæller Sårsygeplejerske Gitte Svendsen fra Ortopædkirurgisk klinik på Regionshospitalet Horsens. Gitte Svendsen fortæller i dette indlæg om deres erfaringer med larveterapi, og om hvorfor de virkelig har taget larveterapi til sig på Ortopædkirurgisk klinik på Regionshospitalet Horsens.

Gitte Svendsen sygeplejerske orto klinikken Horsens
Gitte Svendsen
Sårsygeplejerske
Ortopædkirurgisk klinik, Regionshospitalet Horsens


”Vores historie om Larveterapi starter tilbage i september 2016 med en Temadag, som Axel Madsen Health Care afholdte på Aarhus Universitetshospital.

Vi var meget nysgerrige – kan de små ”frivillige hjælpere”, som vi nu kalder dem, (red. Larveterapi) virkelig gøre så meget godt for et sår og for en patients livsfunktion?

En dag ikke lang tid efter temadagen modtager vi en patient, en landmand med en inficeret tå. Patienten har også MRSA. Patienten står til at få amputeret tåen. Vi bliver enige om at prøve larveterapi”.


Undgår amputation

”Vi starter op med larveterapi. Resultatet af behandlingen er rigtig god - tåen bliver pæn – ja, vi redder faktisk tåen med larveterapi, og patienten slipper for amputation!

Kort derefter har vi en anden patient, som har fået amputeret en del af storetåen og en del af forfoden. Såret har svært ved at hele, det ser rigtig, rigtig grimt ud. Vi kan ikke få debrideret såret i bund. Vi vælger at benytte os af Larveterapi. Behandlingen resulterer i, at vi får renset såret fuldstændig op, og patienten bevarer det resterende af sin fod!”


Gangfunktion og livsfunktion bevares

Gitte Svendsen fortæller videre ”disse historier har vi rigtig, rigtig mange af. Nogle af vores patienter er allerede delvist amputeret. Med larveterapi arbejder vi på at bevare så meget som overhovedet muligt af benet/foden, så patienten bevarer sin gangfunktion og dermed livsfunktion.

Kan man bevare et ben, en fod eller en tå – bare et halvt eller et helt år – så har man også vundet”.


Vi har rigtig mange succes historier med larveterapi

”Vi har også mange traumesår. Patienterne har i disse tilfælde alt for ondt til, at vi kan rense op og debridere manuelt. I disse tilfælde lægger vi larver i. Såret renses nænsomt op med larverne, og såret har de bedste betingelser for at hele.

Vi har rigtig mange succes historier med larver, og har virkelig taget det til os. Når man ser det virker så godt, så er man hurtig til at gribe til det næste gang også”.


Gavnlig virkning på infektion

”At larverne også bekæmper bakterier, synes jeg er en kæmpe gevinst oveni. Vi har flere gange podet patienter inden opstart på Larveterapi. Det er tydeligt at se, at infektionstallet falder, når vi havde haft larver i såret - med larveterapien begyndte der virkelig at ske noget” fortæller Gitte Svendsen.


Mange tænker, at larveterapi er dyrt – men i forhold til hvad er det dyrt?

”Jeg syntes faktisk ikke larveterapi er dyrt, når man ser hvilket arbejde larverne udretter. Den gavn larverne gør, det er jo ikke kun debrideringen, larveterapien har også en gavnlig virkning på infektion. Infektionstallene forbedres betydeligt med larveterapi.

Kan man rense et sår op på 4 dage med én enkelt pose larver i stedet for, at patienten skal komme ind på hospitalet ambulant i 3-4 uger for at rense såret gradvist op, eller patienten skal indlægges til en oprensning, som foretages på operationsafdelingen i fuld bedøvelse – set i det forhold er larveterapi jo ikke dyrt. Og når man så ser resultaterne af larveterapien, er man ikke i tvivl om, at det er værd at tage med i betragtningerne, når man vælger behandlingstype. Man skal jo også tænke på patienterne og deres livsfunktion”.


Vi vurderer hvert sår enkeltvis - vi bruger ikke larverne som sidste valg

Gitte Svendsen fortæller ”vi bruger ikke larveterapi som et sidste valg, vi vurderer altid sår enkeltvis og sparrer med overlægen. Det er vigtigt, at man stopper op, får flere aspekter og vinkler på og vurderer: ”er det her et sår, hvor det er relevant at komme larver i?”. Dels skal der være noget larverne kan leve af (red. dødt væv), og dels skal det også give mening, hvilken behandling man vælger, men vi bruger aldrig larveterapi som et sidste valg”.


Larverne tager kun det ”døde” væv

”Vi har rigtige god erfaring med at bruge larveterapi, hvis vi er tæt på sener osv. Når vi debriderer manuelt, kan vi blive nervøse for, om vi kan komme til at beskadige en sene, så vi vælger næsten altid at benytte os af larveterapi, når vi er tæt på sener, da larverne jo kun tager det døde væv”.

Sejlivede hjælpere

Gitte Svendsen fortæller videre ”hos os udfører vi næsten udelukkende larvebehandling ambulant. Vi har kun haft en enkelt patient indlagt. Vi starter med at opbygge et bassin til larverne. Det gør vi, fordi det er nemmere at holde larverne fugtige og beskytte larverne. Når patienten er ambulant og dermed sendes hjem med larverne, kan de i forhold til en sengeliggende patient nemmere komme til at støde ind i ting.

Vores erfaring er nu, at de er ret sejlivede de larver. Jeg har ikke oplevet nogle, der er døde under en behandling. Når vi taget larverne ud af såret efter fire dage i såret, er der stadig liv i dem”.

Hvad siger patienterne?

”De er lidt forskrækkede første gang, vi nævner larveterapi. Men når vi snakker med patienterne og fortæller, at vi har et tilbud til oprensning af sår, som er meget skånsom, og som vi har rigtig god erfaring med, så fanger det deres interesse”, fortæller Gitte Svendsen.

”Vi plejer at sige: vi har sådan nogle frivillige hjælpere, der meget skånsomt kan rense et sår op, meget mere skånsomt end vi kan gøre manuelt. Måske har du allerede hørt om det? Det hedder larveterapi. Under denne behandling bruger man fluelarver til at rense et sår.

”Larver” siger de så. ”Kan de gøre en forskel”?

Ja, det kan de. Det er en gammel metode, som er blevet brugt i mange år, og nu er det kommet op igen, fordi det virker så godt. Larverne renser såret meget mere skånsomt end vi kan, bl.a. fordi vi ikke kan skelne mellem det levende og det døde væv - det kan larverne.

Patienten tror ofte, at larverne er frie. Når vi fortæller, at larverne bliver lagt i såret i poser, så vil de rigtig gerne høre mere om det”.

Vi har ikke haft patienter, der har sagt nej tak

”Vi har ikke haft nogen patienter, der har sagt nej tak. Når bare patienten ved, at larverne er i posen, og bliver der, så tager de det ganske afslappet, synes jeg.

Der er jo også de situationer, hvor patienten læner sig op ad en amputation, de patienter vil selvfølgelig gøre alt, hvad der er muligt for at undgå amputation.

Nogle spørgsmål vi ofte får er:

Kan larverne flyve ud?
Nej, larverne kan ikke flyve ud, larverne er både lukket inde i posen (red. BioBag) og i en bandage under hele behandlingen.

Kan larverne formere sig?
Det er kun voksne fluer, der kan lægge æg, derfor kan larverne ikke reproducere eller formere sig i såret.

Kan jeg mærke noget?
Nogle kan mærke, at det kilder lidt, nogle siger, at de ingenting kan mærke. Når larverne renser såret op, kan nerveenderne godt blive lidt blottede. På nogle gør det lidt ondt, men det er selvfølgelig alt afhængig af, hvordan nerverne ligger, og hvor blottede de er. 

Patienterne siger ofte, at de kan mærke, at de får det bedre.”

Har I patienter, der selv spørger om larveterapi?

Gitte Svendsen: ”Ja, vi har patienter, der har hørt om larveterapi fra medierne eller andre, og gerne vil høre mere om det. Vi har også patienter eller pårørende, der ringer fra andre steder i landet, fordi de har hørt, at vi bruger larveterapi her på Horsens sygehus”.

Larverne kan ikke klare det hele alene

”Når larverne har lavet det gode debrideringsarbejde, er det vigtigt, at man tænker over det videre behandlingsforløb. Man skal bibeholde den heling, man har sat i gang med larveterapien, det er meget vigtigt, at man nu sætter alt ind for at bibeholde helingen.”

Billeder fra en Larveterapi behandling Ortopædklinikken Horsens Sygehus

Vi har været så heldige at få lov til at dele billeder fra et patientforløb på Ortopædkirurgisk klinik på Regionshospitalet Horsens.

Billederne er fra en Diabetes patient. Der er lagt larver i to gange: den 5. og 29. april.

Før efter billeder Larveterapi Horsens

 

Mere information om Larveterapi

Du kan læse om Larveterapi her

 

Spørgsmål? 

Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har nogle spørgsmål.

Vi er klar ved telefonen – 45 89 02 25 – mandag til torsdag 8.30 – 16.00 og fredag fra 8.30 – 15.30. Du kan også sende en mail til: info@axel-madsen.dk


Eller kontakte en af vores produktspecialister direkte: 

 

Winnie Mosegaard Bohn

Winnie Mosegaard Bohn 
Produkt Specialist / OP Sygeplejerske
Region HS og Sjælland
Mobil: 27 52 34 15
Mail: wmb@dk.LRmed.com


Jette Knudsen Brix

Jette Knudsen Brix
Produkt Specialist / OP Sygeplejerske
Region Nord og Midt
Mobil: 25 76 90 03
Mail: jkb@dk.LRmed.com


Dorte Mehl

Dorte Mehl
Produkt Specialist / OP Sygeplejerske
Region Syd
Mobil: 30 91 18 12
Mail: dm@dk.LRmed.com

 

 

Vi glæder os til et spændende 2020
Naturlig behandling af sår og hudproblemer hos dyr